Klasser

Nu er det tid til at finde sammen med sine gode kammerater og komme med til årets event i cross. Læs mere her om, hvilke klasser og kategorier der er, samt om pointsystemet. 

Klasser

Et hold består af 4 udøvere. Der kan være drenge-, pige-, og mix-hold. Kategorierne er:

  • U16 (årgang 2004 + 2005)
  • U18 (årgang 2002 + 2003)
  • U20 (årgang 2000 + 2001)

Mix-hold skal bestå af minimum 2 piger. Rækkefølgen på de forskellige løb er op til holdene at beslutte. 

Et hold kan supplere med en eller flere deltagere fra de yngre aldersklasser (den aktive skal dog mindst fylde 14 år i 2019). Den ældste deltager på holdet bestemmer aldersklassen for holdet. 

Derudover er der en samlet overordnet klubkonkurrence på tværs af alle slags hold og alle aldre. Der er et officielt DM i hver klasse, samt i den samlede klubkonkurrence, så titlen som danmarksmester er på spil. Der vil være DM-medaljer til vinderne i hver kategori.

Husk også på, at DM Ungdom Cross Stafet er åbent for alle - også for fodboldklubber, håndboldklubber, osv. Og man kan også være med, selvom man ikke er medlem af en forening. Skole-klasser er også mere end velkomne. Cross kan bruges og nydes af alle, så dan et hold og kom med til årets cross event. Det er et event, der vil huskes i mange år, så det er nu chancen skal gribes! 

Point

Point gives ud fra placeringer. Slutresultatet afgøres på baggrund af det totale antal point fra de 3 elementer. Der gives 100 point til vinderholdet i hver disciplin, 99 til nummer 2 osv. (man får minimum 1 point for at gennemføre). Man kan altså maksimalt opnå 300 point som hold. Holdet med flest point i de enkelte alders- og kønsklasser vinder, og klubben/foreningen med flest point vinder den overordnede klubkonkurrence. 

Præmieoverrækkelse

 

Der uddeles guld, sølv og bronze til bedste pige-hold, drenge-hold og mix-hold i hver af de 3 aldersklasser (U16, U18 og U20). Desuden kåres der vindere i klubkonkurrencen på tværs af klasserne i U16, U18 og U20.

For U14 kåres vinderen af hver klasse, samt den samlede klubvinder.